Creators Masterclass
Fra idé til tv
Der skal mere fokus på at udvikle originale tv-formater, og flere skal have mulighed for at byde ind med gode idéer. Derfor har vi taget initiativ til Creators Masterclass.
TV-stationer og produktionsselskaber kæmper om at få de bedste idéer. Men en tv-idé er kun noget værd, hvis den kommer gennem nåleøjet og ender på skærmen. At udvikle idéen til et færdigt programforslag, lave en promo og at pitche den er discipliner, som kun få mestrer, og som stort set er fraværende på de eksisterende uddannelser.
Laud People er stiftet med en ambition om at understøtte og bidrage til originale, danske tv-idéer. Derfor laver vi nu Creators Masterclass med støtte fra Producent Rettigheder Danmark, da vi gerne vil skabe større diversitet på skærmen. Vi tror nemlig på, at verden er meget større, vildere og mere kreativ end den, vi selv kan finde på.
I foråret 2022 ansøgte 34 deltagere således om, at blive en del af det første Creators Masterclass hold, hvoraf syv blev udvalgt til at fortsætte på det to måneder lange udviklingsforløb. Som en del af forløbet får hver deltager tildelt en erfaren mentor fra branchen, der hjælper dem med at formstøbe og pitche netop den idé, deltageren brænder for. Derudover deltager de i en række workshops med førende tv-udviklere fra Danmark og resten af verden og afslutter med et finalepitch.
Har du en god idé, og er du interesseret i at deltage i næste Creators Masterclass, så hold øje med siden her eller Laud People på de sociale medier, hvor næste forløb vil blive annonceret. Du kan læse vilkår for indsendelser af idéer her: https://laudpeople.dk/betingelser-creators-masterclass/