Laud Casting
Vi søger medvirkende
Er der en uenighed, der fylder for meget i din hverdag?
Er du uenig med en nabo, en ven, en bekendt – eller en anden i dit lokalområde? Måske startede det småt, men fylder nu så meget, at det går ud over jeres hverdag og privatliv?
Det kan handle om:
- Støj og larm
- Husdyr
- Røg fra grill, cigaretter eller brændeovn
- Parkering og indkørsler
- Hække, skel og udsigt
- Airbnb og korttidsudlejning
- Rod og byggeri
- Generationssammenstød
- Eller noget helt andet?
Har du og I forsøgt med dialog, men kommer ikke rigtigt videre? Måske er I nået til et punkt, hvor det hele er gået i hårdknude? Du tænker måske ikke, at det er en sag for advokater eller dyre regninger, men du kan heller ikke bare ignorere problemet. Fortvivl ej, for hjælpen er på vej….
I vores nye tv-program hjælper vi nemlig mennesker med at finde en løsning på en udfordring, de ikke selv kan løse. I programmet mødes begge parter med en erfaren pensioneret dommer og en jordnær vært, som hjælper med at skabe dialog, forståelse og ro mellem mennesker, der er kørt fast i uenigheder.
Vi søger mennesker med ægte historier og et oprigtigt ønske om at finde en løsning, der kan fungere for begge parter.
Skal vi hjælpe jer på vej? Skriv til: casting@laudpeople.dk
