Spies

Påstand: En kilde er blevet betalt med en flaske vodka og 1.000 kroner af en tilrettelægger på programmet.


Svar: Det er ikke korrekt. Den eneste kilde til påstanden (som i øvrigt må betegnes som sårbar), har trukket sit udsagn tilbage og erkendt at have husket forkert og har til os oplyst, at hun har følt sig manipuleret med til at fremkomme med påstanden. Vi har ikke betalt kilder for at stille op. Optagelser til dokumentarprogrammer er ofte omstændige og langtrukne, og der kan i visse tilfælde være tale om at dække udgifter til eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, transport og diæt for medvirkende, som bliver bogført efter normal regnskabspraksis og udbetalt på regulær vis.

Påstand: Podcasten afdækker, at to morgenbolledamer var glade for at arbejde for Spies, og at de ikke blev fyret, men selv sagde op. Den ene fik et større beløb indsat på sin bankbog.

Svar: At kilder i datiden har optrådt i interviews, hvor de var positive over for Spies, betyder ikke, at de ikke senere kan reflektere over negative sider. Dokumentarseriens afsæt er netop for første gang at give en stemme til de piger, der dengang optrådte anonyme, navnløse og som rekvisitter omkring Simon Spies. Der var meget få i 70’erne eller 80’erne, som stillede sig kritiske over for Simon Spies og hans omgang med unge piger, så at forvente, at de dengang skulle stille sig op og kritisere en af Danmarks på det tidspunkt nulevende og magtfulde mænd virker usandsynligt. Serien handler desuden om, at et helt pressekorps og samfund i stort omfang heller ikke forholdt sig kritisk til Simon Spies. At pigerne er blevet betalt penge af Spies efterfølgende har næppe ansporet dem til kritik, men måske snarere holdt dem tilbage.

Påstand: Lise Lotte Breeden har ikke arbejdet i Spies, da “ingen fra Spies nogensinde har set eller husker” hende. “De kan heller ikke genkende hendes fortælling om grædende morgenbolledamer.”

Svar: Det er usandt. Vi har skriftlig dokumentation for, at Lise Lotte Breeden (tidl. Lundsgaard) har været ansat i Spies Rejser og derudover to uafhængige kilder, som bekræfter, at Lise Lotte var ansat i Spies, ligesom det fremgår af en bog, som Bo Østlund selv anvender som dokumentation i anden sammenhæng i sin egen podcast. Hun blev ansat som en af flere såkaldte direktørlærlinge. En ordning, der senere blev afskaffet. At nogle husker begivenheder på én måde, andre på en anden måde, gør det ikke utroværdigt, men er udtryk for, at tingene blev opfattet og erindret forskelligt.




Påstand: Der er ikke belæg for udsagn om, at Simon Spies tilbød flere kvinder at brække deres arm for større pengebeløb.

Svar: Vi har valgt kun at bringe alvorlige anklager, såfremt anklagerne kunne bekræftes af flere af hinanden uafhængige kilder, og vi har efterprøvet udtalelserne så langt som muligt. Vi har valgt at bringe Charlotte F. Nielsens udsagn, da påstanden om Simon Spies voldelige tendenser er underbygget af mange kilder, medvirkende, baggrundskilder, samt skriftlige kilder. Samstemmende tegnes et billede af, at Simon Spies kunne være voldelig over for kvinder. Det bekræfter blandt andre Spies’ nære ven, en ex-kone, tidligere ansatte og kvinder, han har mødt. Det specifikke tilbud fra Spies om at brække en arm er bekræftet af flere. Udover Charlotte Nielsens beretning, er chaufføren, der medvirker i dokumentaren, en førstehåndskilde, idet han personligt overhører Spies give dette tilbud. Derudover har en kilde i den offentlige debat bekræftet historien. Vi har vurderet at alternativet – ikke at bringe historier om en voldelig side – ville betyde, at vi tegnede et ikke-fyldestgørende billede af Simon Spies. I Ekstra Bladet har professor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, vurderet, at oplysningen er “inden for skiven”:
(https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/spies-dokumentar-mysteriet-om-den-bra
ekkede-arm/9414598)

Påstand: Serien har “cherry picked i artikler og kun bragt de citater, som passede ind i den sammenhæng, man ønskede.” To morgenbolledamer havde “fantastiske liv” efter opholdet hos Spies.

Svar: Der bliver ikke i programmerne lavet en direkte kobling mellem Charlotte F. Nielsens senere liv og Spies. Anika Barkan understreger adskillige gange, at man ikke kan sige, at det var Simon Spies’ skyld, at hendes søster endte på gaden som narkoprostitueret, men at man godt kan rejse spørgsmål ved, hvordan det påvirkede hende, at sælge sig selv i sine unge formende år til sin meget ældre og magtfulde chef.

Påstand: Heidi (Kristensen) arbejdede kun i seks måneder hos Spies Rejser i 1978 og ikke i tre år, som dokumentaren fortæller.

Svar: Det er Anika Barkan, Heidis søster, som udtaler, at Heidi var “hos Simon Spies” (bemærk ikke ansat) i tre år, fordi det er, hvad familien kan huske. Dette bakkes op af Anikas to søskende samt Anikas far. Redaktionen har brugt lang tid på at underbygge dette. Vi har kilder, som har set hende i Spies Rejser fra ca. 1978 til ca. 1981.

Påstand: Dokumentarserien viser også flere tilfælde af manipulation – f.eks. når Anika Barkan sidder og læser en artikel fra Billed Bladet op i et Se og Hør.

Svar: Det er en ærgerlig mindre detalje, som beror på, at der ikke fandtes et originalt eksemplar af Billed Bladet. Af produktionsmæssige hensyn bliver der derfor brugt billeder, hvor Anika Barkan sidder med et andet blad. At det er for at manipulere, må vi afvise.

Påstand: I Bo Østlunds podcast tager otte af de medvirkende afstand fra DRs dokumentar og deres medvirken i den, da de mener, de er blevet misbrugt og klippet i en bestemt mission og ikke vidste, hvad de medvirkede i.

Svar: Vi har ikke siden udsendelserne hørt fra en eneste af de medvirkende vedr. kritik af os eller udsendelserne. Først otte måneder efter udsendelsen – og efter Bo Østlunds podcast og interview/dialog med de medvirkende – har en enkelt kilde henvendt sig til DR, idet hun er utilfreds med, at hun ikke fik præsenteret serien som en “tilsvining af Simon Spies”. Vi har gjort os meget umage med at klæde kilderne på og forklare dem præmissen – som aldrig har været en “tilsvining” af Simon Spies, men en undersøgelse af fænomenet “morgenbolledame” og hvad der egentlig foregik dengang i Spies Rejser. I interviewene bliver der derfor brugt meget tid på at spørge om pigernes rolle i organisationen. Der bliver ikke lagt skjul på, at dette er et stort fokus. Det er derfor meget overraskende for os, hvis de medvirkende ikke skulle have været bevidste om dette. Vi har flere eksempler på kilder, som ikke ønskede at medvirke netop fordi, at det var fokus. Vi forstår imidlertid godt, hvis modtagelsen kan have virket overvældende og svær at tackle – vi er også selv blevet overraskede over, at det trak så stor debat. Det har lært os, at vi måske skal være endnu mere opmærksomme på at klæde medvirkende bedre på i forhold til efterfølgende debat på Facebook mm. Når man gennemlytter udsagn fra kilderne i BØ’s podcast, er det da også en journalistisk stramning at tale om, at de føler sig misbrugt og ikke vidste, hvad de deltog i. Ingen af dem påpeger faktuelle fejl, flere af dem anerkender, at produktionen har været meget grundig – og giver indirekte udtryk for, at det er den efterfølgende debat og omtale, der har generet dem.

Påstand: Bo Østlund mener, at serien fremstiller, at piger ned til 15 år var morgenbolledamer, og at dette kan tilbagevises.

Svar: Det er Bo Østlunds subjektive oplevelse. Det er korrekt, at serien fortæller, at Heidi Kristensen var 15 år, da hun blev ansat som piccoline i Spies Rejser, men det fremgår også, at det først er senere, at hun bliver morgenbollepige. I serien medvirker også Elise Andersen, der fortæller, at hun som 14-årigt børnehjemsbarn blev inviteret til at tilbringe en nat sammen med Simon Spies mod at få et stort bundt pengesedler, hvilket hun tager imod og senere fortryder.

Påstand: Svensk tv tør ikke sende serien, da de mener den krænker Simon Spies’ gravfred.

Svar fra DR: Helt overordnet er vi uenige i SVT’s begrundelser for ikke at vise ”Spies og Morgenbolledamerne”, da vi mener, der er tilstrækkelig dokumentation for hele det billede, som tegnes af Simon Spies, og da bl.a. de efterladte naturligvis har haft mulighed for at komme til orde. Så vi må konstatere, at SVT har lagt snittet et andet sted end DR. Det sker i øvrigt jævnligt, at der er den type afvigelser mellem landene, og fx har NRK (DR’s pendant i Norge, red.) også valgt at vise “Spies og Morgenbolledamerne”.

Påstand: DR’s presseafdeling fra dag 1 har presset Bo Østlunds kilder til at trække udsagn tilbage.

Svar fra DR: Vi må blankt afvise, at DR Presse skulle have talt med nogle medvirkende om Bo Østlund og hans podcast. Det er ganske enkelt ikke sandt og en udokumenteret påstand og injurierende. En enkelt medarbejder i DR Presse har talt med to medvirkende i forbindelse med lanceringen af dokumentaren i august, men det har aldrig drejet sig om Bo Østlund eller deltagelsen i hans podcast.

Påstand: Laud People har forsøgt at begrænse Bo Østlunds ytringsfrihed ved at kræve podcasten bragt i overensstemmelse med god presseskik eller fjernet.

Svar: Vi har de seneste otte måneder gentagende gange forsøgt at få Bo Østlund til at dokumentere sine påstande samt at medtage vores svar i overensstemmelse med god skik. Det har han ikke ønsket. Når anklager af så voldsom, injurierende karakter om eksempelvis bestikkelse af kilder med alkohol bliver spredt om en af vores medarbejdere – og påstanden viser sig ikke at kunne dokumenteres – er det alvorligt skadende for vores omdømme og mulighed for at drive forretning, og derfor har vi naturligvis ønsket at få bragt rygterne til ophør. Eftersom Bo Østlund ikke er medlem af Pressenævnet, var eneste mulighed at tage kontakt til den amerikanske platform, Buzzsprout (direkte oversat “Rygtespreder”, red.), som på det tidspunkt distribuerede podcasten. Ifølge vores oplysninger har flere andre kilder også henvendt sig til Buzzsprout, klaget over Bo Østlund og bedt om at få deres optræden fjernet. Podcasten blev herefter fjernet, sandsynligvis på grund af brud på platformens regler.

Påstand: Bo Østlund konkluderer, at “en enkelt kvinde med en mission (Anika Barkan) får lov at agere sandhedsvidne, ekspert, interviewer, køkkenpsykiater, lommepsykolog og parthaver”.

Svar: Anika Barkan bliver på intet tidspunkt fremstillet som ekspert. Tværtimod viser vi tydeligt, at hun er en partskilde, da hun er søster til en afdød morgenbollepige. Vi følger Anika Barkan på hendes mission om at blive klogere på hendes søsters liv i dokumentarserien. Den præmis bliver åbent lagt frem. Bagved ligger et stort researcharbejde, som sammen med kildekritik har været lagt i hænderne på en hel redaktion, som også har mødt kilderne og lavet manuskript og de interviews, som udgør hovedparten af dokumentarserien. Det er således helt hen i vejret, når Bo Østlund konkluderer, at “en enkelt kvinde med en mission får lov at agere sandhedsvidne”.

Påstand: Serien tegner ikke et fyldestgørende portræt af Simon Spies, og “redaktionen har haft som ambition at lave et karaktermord”.

Svar: Det er ikke rigtigt. Serien foregiver ikke at være et portræt af Simon Spies. Det er et forsøg på at fortælle historien om nogle af de meget unge piger, som omgav Simon Spies, og hvis historie hidtil ikke har været fortalt. De har optrådt anonyme, navnløse og som ”rekvisitter” i hans liv. I serien vælger nogle af dem tættest på disse piger – efter meget store overvejelser – at stå frem og fortælle deres historie, selv om de var klar over, at de ville blive mødt med hån, udskamning og holdninger om, at de ”selv gerne ville”, ”kunne have sagt nej” og at ”deres forældre burde have opdraget dem bedre”. Seriens præmis er at fortælle pigernes historie som tillæg til de mange andre
portrætter, der har været af Simon Spies gennem tiden. Alle, der har ønsket det, har haft mulighed for at være med, og DR og produktionsselskabet Laud People har åbent i opslag på blandt andet Facebook efterlyst kilder, der kunne være med til at skildre Simon Spies på “både godt og ondt”.

Påstand: Serien har haft en “ung kvindelig tilrettelægger”, “der har ageret mikrofonholder”, samt at et “ungt”, “historieløst” produktionsselskab står bag serien.

Svar: At tilskrive journalister negative og farvede motiver og for at være uprofessionelle, fordi de er kvinder og unge, er vi uenige i. Det er muligt, at 37-årige kvinder er unge i Bo Østlunds optik, men det er et uværdigt prædikat at sætte på en tilrettelægger, der har tung og årelang ballast som erhvervs- og undersøgende journalist samt flere tv-serier bag sig. Derudover har redaktionen bestået af en håndfuld af landets mest erfarne tv-dokumentarister, og Laud har flere års erfaring i
tv-produktion.

Påstand: DR/Laud People har ikke faktatjekket dokumentarseriens indhold og bringer udokumenterede anklager.

Svar: Serien baserer sig på over to års research, samtaler med over 200 interviews, klarlægning af skriftlige kilder og foto-materiale samt en hel redaktions grundige arbejde, som løbende er blevet drøftet og godkendt af to erfarne redaktører fra DR’s dokumentar-afdeling. I tilblivelsen af dokumentarserien har DRs jurister og etikansvarlige desuden løbende rådgivet redaktion og redaktører. Gennem hele produktionen har vi forfulgt den regel, at vi kun bragte alvorlige anklager, såfremt anklagerne kunne bekræftes af flere af hinanden uafhængige kilder, og vi har efterprøvet udtalelserne, så langt som det er muligt ved at krydstjekke oplysninger, bede kilder om skriftlig dokumentation, søgt aktindsigt i persondata m.v.