Læserbrevet

Af
Steen Jensen
Områdechef DR Nyheder

Lau Rabjerg-Eriksen
Direktør og producent, Laud People

Bo Østlund kritiserer i Jyllands-Posten den 31. august ’Spies og Morgenbolledamerne’ for at være et “karaktermord”, der baserer sig på “rygter, påstande og tredjehåndskilder”. Bo Østlund undlader imidlertid behændigt selv at føre bevis for mange af sine påstande.

Bo Østlund har ud over i sin kronik fremført meget skarp kritik serien på Facebook. Her slynger Bo Østlund om sig med anonyme kilder, udokumenterede påstande og fejlagtige fakta om seriens tilbliven, som han ovenikøbet opfordrer sine følgere til at dele. Når nu Østlunds kritik går på journalistisk håndværk, dokumentation, præcision og kildekritik, må vi med rette forvente, at han selv lever op til de høje idealer.

Serien baserer sig for eksempel på samtaler med 200 kilder og ikke 400, som Bo Østlund skriver. Der deltager over 15 kilder i de 3 udsendelser og ikke 10, og de er ikke “alle nøje udvalgte”, fordi de er kritiske over for Simon Spies. Eksempelvis fortæller Simons Spies’ ekskæreste Inger Weile, at tiden sammen med Simon var “den bedste i hendes liv”, og Simons Spies ven og tidligere informationschef Carl Bjerredahl er prominent medvirkende i serien som forsvarer for Simon Spies og den tid, serien omhandler, ligesom flere andre kilder udtaler sig nuanceret om både  gode og dårlige sider ved Spies Rejser og Simon Spies.

Redaktionen har ikke haft som ambition at lave et “karaktermord”, men at tage et nysgerrigt kig på, hvordan pigerne omkring Spies oplevede deres tid hos ham. I modsætning til tidligere dokumentarer, der mest har beskæftiget sig med Simon Spies. Alle, der har ønsket det, har haft mulighed for at være med, og DR og produktionsselskabet Laud People har åbent i opslag på blandt andet Facebook efterlyst kilder, der kunne være med til at skildre Simon Spies på “både godt og ondt”. Påstanden om, at seriens præmis har været vedtaget på forhånd, må vi derfor afvise.

Læs online version her

Undervejs fremfører 66-årige Bo Østlund spydigt, at serien har haft en “ung” kvindelig tilrettelægger, “der har ageret mikrofonholder”, samt at et “ungt”, “historieløst” produktionsselskabet står bag serien. Det er muligt, at 35-årige kvinder er unge i Bo Østlunds optik, men det er et uværdigt prædikat at sætte på en tilrettelægger, der har tung og årelang ballast som erhervs- og graverjournalist samt flere tv-serier bag sig. Derudover har redaktionen bestået af en håndfuld af landets mest erfarne tv-dokumentarister, og Laud har flere års erfaring i tv-produktion.

Bo Østlund kritiserer en af seriens hovedpersoner, Anika Barkan, for at agere “ekspert, interviewer, køkkenpsykiater, lommepsykolog og parthaver”. At Bo Østlund ikke bryder sig om formen er en smagssag, men Anika Barkans rolle og mission bliver fremlagt klart for seerne fra begyndelsen, derunder er det tydeligt, at hun er personlig part i sagen som søster til en afdød morgenbollepige. Anika Barkan får også flere kritiske spørgsmål undervejs, ligesom researcharbejdet og kildekritik naturligvis har været lagt i hænderne på en hel redaktion, som har mødt kilderne og lavet manuskript og de interview, som udgør hovedparten af dokumentarserien. Det er således helt hen i vejret, når Bo Østlund konkluderer, at “en enkelt kvinde med en mission får lov at agere sandhedsvidne”. 

At Anika Barkan for otte år siden har lavet en kritisk teaterforestilling om Simon Spies er en oplysning, vi sagtens kunne have medtaget, men hendes kritiske tilgang til Simon Spies er jo netop tydeligt deklareret allerede i præsentationen af Anika, og informationen om teaterforestillingen fremgik i øvrigt af flere interview med Anika på blandt andet DR’s platforme samme dag, så det er bestemt ikke en oplysning, vi har ønsket at holde skjult.